Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...
Støt Cinemaonline

Se alle artikler
Overskrift konkurrence



Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

DVD anmeldelse

Empire of the wolves

21. november 2006 af Kristian Jensen

1 stjerner Skriv en kommentar

Empire of the wolves billede

Skuffende fransk actionfilm fra manden bag ”Kiss of the dragon”

Efter den flotte ”Kiss of the dragon” fra 2001, var der skruet godt op for forventningerne til instruktøren Chris Nahons næste actionbrag ”Empire of the wolves”.
”Empire of the wolves” begynder da et mishandlet lig af en tyrkisk indvandrerkvinde dukker op i det parisiske kloarksystem. Den unge politimand Paul Nerteaux (Jocelyn Quivrin) skal undersøge sagen, og teorien går på, at en modbydelig seriemorder er på spil. Paul indser, at han er ude hvor han ikke kan bunde, og beslutter sig derfor at opsøge den pensionerede politimand Jean-Louis Schiffer (Jean Reno), der har tætte forbindelser til det tyrkiske miljø i Paris. De to betjente bliver hurtigt hvirvlet ind i et storstilet komplot, der involverer hukommelsesmanipulering, politiets antiterrorkorps og en mystisk organisation, kaldet de grå ulve.

Det lyder alt sammen meget spændende – men det er det bare ikke. Problemet med ”Empire of the wolves” er, at den ikke kan bestemme sig om den vil være en gyser eller en actionfilm.
I begyndelsen af filmen, bliver der visuelt lagt op til et solidt gys a la David Finchers ”Se7en”. Man følger de to betjente, Nerteaux og Schiffer, på deres færd rundt i Parises mest snuske og uhumske gader alt imens regner styrter ned.
I filmens anden del bliver den uhyggelige stemning udskiftet med bulder og brag, hvor eksplosioner og skuddueller står i kø for at vælte ind over skærmen – og det fungerer desværre ikke. Chris Nahon har taget en ellers interessant ide, og forvandlet den til en omgang genreforvirret pladder, der hurtig ryger over i bunken af glemte film.

Jean Reno overspiller på det groveste sin rolle som den barske Schiffer, og man kan ikke lade være med at tænke på, hvilken motivation Reno har haft, for at medvirke i denne jammerlige film.
Rollen som Paul Nerteaux spilles af den herhjemme ukendte skuespiller Jocelyn Quivrin.
Quivrin spiller, modsat Jean Reno, udmærket og han fremstår som filmens eneste lyspunkt.

Alt i alt burde producenterne og instruktøren nok lige have kigget manuskriptet igennem en ekstra gang, inden de kastede sig ud i at filme ”Empire of the wolves”. Det virker som om den franske filmindustri tror, at de kan slippe af sted med hvad som helst, så længe der er gys, eksplosioner, et stort budget og en anerkendt fransk skuespiller med ombord.
”Empire og the wolves” kan nok bedst beskrives som ”en ommer” for Chris Nahon og Jean Reno, der begge fortjener en skideballe for dette makværk.

Der er ikke noget ekstramateriale til ”Empire of the wolves” udover en trailer for filmen og et trailershow med kommende udgivelser.

Lyden er i Dolby Digital 5.1 og dts.
Billedformatet er i 16:9 Anamorphic Widescreen og 2.35: Letterbox
Filmen er tekstet på dansk, svensk, finsk og norsk.

Filmen er venligst stillet til rådighed af Nordisk Film.

Titel: Empire of the wolves
Original Titel: L’empire des loups
Premieredato: 14. november 2006
Instruktør: Chris Nahon
Skuespillere: Jean Reno, Jocelyn Quivrin, Arly Jover, Laura Morante, David Kammenos, Philippe Bas, Didier Sauvegrain
Spilletid: 123 min.
Selskab: Gaumont 2005/Nordisk Film 2006
Genre: Action





banner
Overskrift Højre Block
De uønskede
Inshallah en dreng
The Garfield Movie
ABOUT DRY GRASSES
PIGEN DER FORTAL...
The Fall Guy
Paranoia (Blockb...
Monkey Man
Immaculate
Fire døtre



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...