Skriv en kommentar
Monsieur Hulot er arbejdsløs og bor i den gamle del af byen, hvor livet går sin stille og idylliske gang. Han søster derimod bor i den nye bydel og er gift med direktøren for en plastikfabrik, der har installeret hende og deres søn i et fuldautomatisk hus, hvor de kan gøre alt ved et enkelt tryk på en knap. Sønnike keder sig i sit indholdsløse hjem og forsvinder over til sine venner (og sin onkel) i den anden bydel så ofte, som han kan – og det samme gør deres hund.
Jacques Tati blev af Entertainment Weekly udnævnt som den 46. mest prominente instruktør nogensinde, selvom han blot nåede at lave 6 spillefilm og tre kortfilm i hele sin karriere, som løb fra 1935 til hans død i 1984. Tati er mest kendt for karakteren Monsieur Hulot – spillet af instruktøren selv – som optræder i hele fire af hans spillefilm. Hulot kan sammenlignes med Chaplins lille vagabond men uden de store armbevægelser.
Alle fire af den franske instruktørs film om Monsieur Hulot er mesterværker og siger så meget med så lidt. Min Onkel er en film om kontrasterne mellem det traditionelle samfund og det moderne, industrielle samfund. Bare den første scene, som følger en gruppe hunde legende rundt i den gamle bydel, er en ren perle. Vi følger hundene; frejdigt legende i den hyggelige og fattige del af byen. Den ene hund – iklædt en lille, skotskternet trøje og tydeligvis anderledes – løber hjem og klemmer sig ind gennem porten til det hypermoderne hus ejet af direktøren af plastikfabrikken, mens de andre hunde autoritetstro stopper og hænger kort i porten til farvel.
Filmene om Hulot er ikke store dramaer om en stormende forelskelser, smertende fattigdom eller ondskab mellem dødelige fjender. De handler om almindelige mennesker og det samfund, som de lever i. Det er en af grundene til, at Monsieur Hulot-karakteren stadig er relevant og interessant.
Hulots søsters mand skaffer ham et job på plastikfabrikken uden den store succes men med mange sjove situationer til følge. Han mangler et mål og noget at stræbe efter, siger søsteren til sin mand, men måske passer Monsieur Hulot bare ikke til det moderne liv med en perfekt have og fiskespringvand i haven til at imponere besøgende.
Hulot bor øverst i et lille boligkompleks, der ligner noget fra et teaterstykke med skæve trapper og vasketøj hængende på gangene, over for den lille bydels landlige torv med en række lokale karakterer. Han har altid tid til den unge pige i stuen, når hun byder ham på bolcher og måske/måske ikke flirter med ham. Modsætningen til Hulots bolig er naturligvis hans søsters ultramoderne og intetsigende hus gemt væk fra naboer og andet rakkerpak bag en stor port.
Denne anmelder kunne snakke om denne film i timevis og begejstret dissekere de perfekte scener for læserne, men en stor del af denne filmnydelse er helheden af de flotte scener. Det er tydelig for seeren, at Monsieur Hulot er en universel god og sympatisk mand. Den person som Jacques Tati gerne så, vi alle sammen i bund og grund bestræbte os på at være – uanset hvor vi hører til i samfundet. 5 stjerner ud af 6 herfra Jacques Tatis andet mesterværk om Monsieur Hulot.
