Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...
Støt Cinemaonline

Se alle artikler
Overskrift konkurrence



Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

Blu-Ray anmeldelse

The Breakfast Club

6. juni 2015 af Ronnie Bisgaard Mortensen

5 stjerner Skriv en kommentar KØB FILMEN HER

The Breakfast Club billede

Eftersidningen der ændrede deres liv…

Det er i år 30 år siden, at 5 unge mennesker en lørdag måtte tage en eftersidning sammen på deres lokale High School. En eftersidning der siden hen er blevet legendarisk. For filmen The Breakfast Club blev ikke bare et kæmpe gennembrud for instruktøren John Hughes, der senere var med til at skrive og producere Home Alone-franchisen, men også for de fem unge skuespillere. Samtidig var og er filmen stadig et klassisk eksempel på, at dygtigt skuespil og god dialog kan give en langt bedre High School film end de fleste andre High School film, der blot er fyldt med sex, alkohol og dumheder. The Breakfast Club står den dag i dag tilbage som en af de stærkeste High School film gennem tiden.

De fem unge mennesker der må tage straffen for deres ulovligheder er sat op som fem klassiske stereotyper fra High School genren. Der er sportsmanden Andrew (Emilio Estevez, søn af Martin Sheen), prom-queen’en Claire (Molly Ringwald), fysik-nørden Brian (Anthony Michael Hall), rebellen Bender (Judd Nelson) og den underlige Allison (Ally Sheedy). De fem teenagere er forskellige som dag og nat, men en hel lørdag lukket inde sammen åbner deres øjne for hinanden og hinandens problemer og skaber et kammeratskab ud over det sædvanlige.

Selve handlingen i The Breakfast Club er lige ud af landevejen og settingen er næsten kun sat til biblioteket, hvor de tilbringer deres eftersidning. Det der gør filmen til en oplevelsen ud over det sædvanlige er den knivskarpe dialog mellem de unge mennesker, der alle formår at levere deres replikker med både indlevelse og følelse. Meget af dialogen skulle efter sigende have været improviseret, og scenen hvor de fem teenagere sidder i en rundkreds og krænger deres inderste følelser ud skulle være improviseret og viser hvor stærkt skuespil filmen består af. Især Anthony Michael Hall, der spiller fysiknørden Brian, viser storspil da en bryder sammen i gråd i den omtalte scene. The Breakfast Club er nemlig ikke blot en ligegyldig teenage-komedie, men rent faktisk en teenage-film med noget på hjerte. Den handler om at bryde ud af de roller vi alle så godt kender fra skolegården, og om det pres de roller tildeler en.
Samtidig er The Breakfast Club bare indbegrebet af 80’erne med dens tøjstil og især dens geniale musik, hvor især Simple Minds’ ”Don’t You (Forget About Me)” stadig står som et symbol på ungdommens frihed og jagten på at finde sig selv. At 30-års udgaven af The Breakfast Club så samtidig er så velrestaureret i Blu-Ray gør bare, at 80’erne sjældent har set bedre ud på skærmen.

The Breakfast Club er en film som alle bør se, fordi dens budskab er almen gældende, og fordi det er en så anderledes High School Teenage film end det ragelse der bliver spyttet ud nu til dags. En film med noget på hjerte og en film med både humor og følelser.

Ekstramateriale
The 30th Anniversary Edition af The Breakfast Club på Blu-Ray indeholder følgende ekstramateriale:
• The Most Convenient Definitions: The Origins of the Brat Pack
• Accepting the Facts: The Breakfast Club Trivia Track
• Sincerely Yours: A 12-part Documentary

Filmen er venligst stillet til rådighed af:
Universal Pictures.

Titel: The Breakfast Club
Original Titel: The Breakfast Club
Premieredato: 29. maj 2015
Instruktør: John Hughes
Skuespillere: Emilio Estevez, Paul Gleason, Anthony Michael Hall, John Kapelos, Judd Nelson, Molly Ringwald, Addy Sheedy
Spilletid: 97 min.
Selskab: Universal Pictures, Universal Pictures, 1985
Genre: Drama , Humor






banner
Overskrift Højre Block
De uønskede
Inshallah en dreng
The Garfield Movie
ABOUT DRY GRASSES
PIGEN DER FORTAL...
The Fall Guy
Paranoia (Blockb...
Monkey Man
Immaculate
Fire døtre



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...