Skriv en kommentar
Et krakeleret glansbillede
Bluegrass-musikeren Didier (Johan Heldenbergh) og tatovøren Elise (Veerle Baetens) bliver hovedkulds forelsket i hinanden. Lykken vil tilsyneladende ingen ende tage, da de får datteren Maybelle (Nell Cattrysse). Men glansbillede krakelerer langsomt, da Maybelle får konstateret kræft og deres forhold for alvor bliver testet.
Da Elise bliver gravid har Didier svært acceptere det og han kører væk i umiddelbar arrigskab. Han havde aldrig tænkte på at få børn. Men Didier er god til at udtrykke sine meninger det ene øjeblik, og derefter at dreje 180 grader for at glæde Elise. Få timer senere kommer Didier hjem med byggematerialer til et nyt børneværelse.
Didier er frontfigur i et bluegrass-band og efter mødet med Elise, bliver hun også indlemmet som medsanger på scenen. Og musikken spiller videre selvom Maybelle får kræft, for så længe hun er i live, er der håb for fremtiden.
Døden som tema
Didier og Elise forsøger at opretholde en morsom og afslappet atmosfære for Maybelle til trods for virkelighedens omstændigheder. Det er vigtigt for forældreparret ikke at tabe ansigt, men fortælle Maybelle at kræftsygdommen blot er ting, som skal overvindes.
Da Maybelle kommer hjem fra hospitalet finder hun en død krage liggende i haven. Hun samler den op og undrende kigger på den og nægter at give slip på den, da Didier kommer ud for at tage den fra hende. Maybelle prøver at forstå døden, som er en uforståelig størrelse. Didier har som fuldblodet ateist svært ved at bilde Maybelle noget ind om livet efter døden eller at dyr og mennesker kommer i himlen og bliver til stjerner. Skal man tilsidesætte sin egen tro for at glæde et andet menneske? Måske når det er ens eget barn?
“I got country in my blood, I got country in my gens”
Der er ingen grund til at træde mere rundt i det, for handlingen er ikke sønderligt kompliceret. Men netop den simple historie er The Broken Circle Breakdowns enorme styrke. Filmen er en belgisk socialrealistisk skæbnefortælling, der råt for usødet uden omsvøb skildrer et kærlighedsforhold i forfald. Filmen taler ikke ned til publikum, men fortæller meget af historien ved at lade tilskueren selv regne handlingsforløbet ud. Dens fragmenteret fortællerstil placerer vitale dele af handlingen på forskud og lader tilskueren følge optrinene dertil og ved hjælp af ikke-kronologien, skabes suspense i filmen.
De gennemgående musikalske indslag i The Broken Circle Breakdown er med til at løfte stemningen fra den tunge atmosfære i filmen og give den et frirum mellem alt det alvorlige med den kræftramte Maybelle. For både Elise og Didier er musikken som eskapisme med til at få lyspunkter i dagligdagen. Musikken giver dem mulighed for at sætte ord på deres følelser og give dem et håb.
The Broken Circle Breakdown er flot fortalt. Vi får den fortalt på en subtil måde og vi skal selv tolke billederne, vi får serveret. De to hovedroller er fantastiske: naturlige, troværdige, overbevisende, intense og interessante, og Bluegrass musikken giver filmen et gevaldigt løft. Filmen vandt publikumspris på CPH PIX og det er ikke så underligt. Det er et moderne drama med en universel historie om kærlighed mellem to mennesker, men fortalt på en intelligent og overbevisende måde.
