Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...
Støt Cinemaonline

Se alle artikler
Overskrift konkurrence



Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

DVD anmeldelse

Youth in Revolt

8. november 2010 af Kristian Jensen

4 stjerner Skriv en kommentar KØB FILMEN HER

Youth in Revolt billede

De svære teenage år…

Vi kender det vel egentlig alle sammen – den første forelskelse. Forventningerne, følelserne og usikkerheden, der vælter rundt i hjernebarken, og forvandler én til et omvandrende nervevrag. Det er på en og samme tid den bedste følelse man kan have, og samtidig også den værste.
Især det sidstnævnte må hovedpersonen Nick Twisp (Michael Cera) sande i Miguel Artetas ”Youth in Revolt”.

Den kiksede outsider Twisp, der elsker franske film og Frank Sinatra, forelsker sig hovedkulds i den jævnaldrende Sheeni (Portia Doubleday). Problemet er bare, at Twisp, der naturligvis er jomfru, ikke har nogen erfaring med det modsatte køn. Det bliver ikke bedre af, at Twisps forældre ikke forstår noget som helst, og kun synes at modarbejde teenagerens romantiske planer. Derfor opfinder Twisp et alter ego ved navn Francois Dillinger, der er den diametrale modsætning af den vattede Twisp. Dillinger har nemlig styr på det med damerne, og frem for alt, så finder han sig ikke i noget pis fra nogen – overhovedet!
Godt hjulpet af Dillinger, bliver Twisp kastet ud i en grotesk jagt på kærligheden, hvor alt lige fra hårde stoffer til eksploderende biler indgår i planen.

”Youth in Revolt” er på mange måder en klassisk historie om underhunden, der til sidst overvinder alle forhindringer og bringer sejren i hus. Man alligevel stikker filmen ud fra mængden, da den tør at behandle emner, der normalt er tabu i amerikanske ungdomsfilm. Sex og stoffer inddrages i rigelige mængder i Gustin Nashs glimrende manuskript, baseret på C. D. Paynes ungdomsroman af samme navn, og der lægges heller ikke fingrer imellem når ungdommen skal udtrykke sin utilfredshed verbalt. Derfor er ”Youth in Revolt” en befriende oplevelse, der gør op med den europæiske forestilling om den snerpede og dydige amerikanske teenager.

Visuelt er filmen ligeledes en fornøjelse at se. Historien brydes jævnligt op af små animationer i forskellige stilarter, hvilket, udover at give et godt filmisk flow, også understreger det mærkværdige univers vores hovedkarakterer befinder sig i.

Det to hovedrolleindehavere, Michael Cera og Portia Doubleday klarer sig generelt godt, dog med enkelte forbehold. Jeg har især svært ved at købe den 22årige Cera i rollen som 16årig teenager. På birollefronten hæves niveauet dog en del, når sværvægtere som Ray Liotta, Steve Buscemi og Fred Willard indtager scenen. Hollywoods nyeste komiske gulvkalv, Zach Galifianakis, leverer ligeledes en lille, men underholdende præstation, som taberkæreste til Twisps mor.

Alt i alt er ”Youth in Revolt” et underholdende bekendtskab i samme ånd som ”Juno”(2007), der leverer varen når det kommer til sjov og spas.

Ekstramateriale
En række slettede scener, forlængede udgaver af animationssekvenserne samt videoudpluk af skuespillernes prøveoptagelser udgør kernen af bonusmaterialet til ”Youth in Revolt”. Der er også blevet plads til et glimrende kommentatorspor med instruktøren Miguel Arteta. Bonusmaterialet er over gennemsnittet men så heller ikke mere.
3 on-z stjerner til ekstramaterialet.

Lyd: Dolby Digital 5.1/dts
Billede: 1.78:1 Anamorfisk Widescreen
Tekstning: Dansk, svensk, norsk, finsk

Filmen er venligst stillet til rådighed af: Scanbox.

Titel: Youth in Revolt
Original Titel: Youth in Revolt
Premieredato: 26. oktober 2010
Instruktør: Miguel Arteta
Skuespillere: Michael Cera, Portia Doubleday, Jean Smart, Zach Galifianakis, Steve Buscemi, Fred Willard, Ray Liotta, Justin Long
Spilletid: 85 min.
Selskab: Dimension Films 2009/Scanbox 2010
Genre: Action


banner
Overskrift Højre Block
De uønskede
Inshallah en dreng
The Garfield Movie
ABOUT DRY GRASSES
PIGEN DER FORTAL...
The Fall Guy
Paranoia (Blockb...
Monkey Man
Immaculate
Fire døtre



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...